Håndarbejde

 Kreativt Håndarbejde


Vi er otte damer, der strikker og hækler mange forskellige ting, både til salg i centret og til os selv.

Vi hygger os, snakker, griner og drikker en masse kaffe.

Og så strikker vi tirsdage kl. 9.00 til 11.30.

Knipling

Vi hygger os sammen og udveksler erfaringer og mønstre. Aktiviteten henvender sig til lidt øvede og øvede kniplere.

Vi knipler mandage kl. 9.00 til 12.00.

Syning

 Vi syr næsten alt såsom, bluser, kjoler, bukser, nederdele og frakker.

Her kan man også omforandre sit tøj, så det bliver "in" igen.

 

Er det hjemmet, der trænger til en make over, så er der også mulighed for at sy gardiner og badeforhæng m.m.

Kun fantasien sætter grænser.

Vi syr mandage kl. 13.00 til 15.00.



Kludekonerne

 

Kan du lide at sy, så kom og vær med onsdag formiddag, hvor vi hygger os med at sy ting til julemarkedet.

 

Vi syr af de stoffer, vi får ind fra andre brugere.

 

Vi syr dækkeservietter, grydelapper, forklæder, duge, sofapuder og meget mere.

Vi syr onsdage kl. 9.00 til 12.00.

Nørklegruppen

 

Vi strikker, hækler og syr ting af garnrester, som vi får foræret.

Vi fremstiller tæpper, trøjer m.m. alt der kan varme.

Alt hvad vi producerer doneres til nødhjælpsorganisationer.

Og vi nørkler onsdage kl. 9.00 til 11.30.

Strik med teknik

 

Vi strikker forskellige teknikker, såsom dominostrik, vendestrik, dobbeltstrik og mange flere.

Vi strikker onsdage kl. 9.00 til 11.30.

Patchwork

 

Patchwork er fascinerende. Det at arbejde med alle de smukke stoffer er en fryd for øjet.

Nogle vil kalde det kludetæpper.

Vi laver også grydelapper, legetøj, flag, kaffebrikker m.m.

Tålmodighed skal der til, men vi hjælper hinanden, og har det hyggeligt sammen.

Vi "worker" onsdage kl. 13.00 til 15.30.